Teenlifestyle Summer Camp
Teenlifestyle er en uges summer camp for unge, der før sommerferien er gået ud af 7., 8. eller 9. klasse.
Arla tog i efteråret 2008 initiativ til projektet Teenlifestyle og inviterede 5 visionære efterskoler med.
Der findes en lang række af initiativer og kampagner, som har til formål at forbedre børns og unges livsstil. Ikke desto mindre er det et stigende problem, at især de store børns madvaner er meget dårlige. Information er ikke nok til at ændre vaner. Det er vigtigt, at de unge faktisk får lyst til at spise nogle ordentlige måltider. Dels fordi de selv erfarer, at det smager godt, og dels fordi de oplever at de får mere energi af at spise sundt.
De 6 partnere i projektet ønsker, at:
- skabe et brud på teenageres dårlige vaner og give netop denne gruppe af 13-16 årige positive madoplevelser og viden om kost, der kan inspirere dem til at ændre livsstil.
- tilbyde de unge fysiske oplevelser, som kan give inspiration til nye måder at være sammen på og overbevise om glæden ved at røre sig.
Arla ønsker generelt at bidrage til en sundere livsstil for Danmarks børn og unge. Derfor støtter og iværksætter Arla aktiviteter, der kan motivere de yngste generationer til at spise og drikke sundt og være fysisk aktive.
Læs mere om Arla's engagement i arbejdet for en sund generation


